Rejsen over atlanterhavet og hjem igen |
Hvad er det man leder efter i vin? For mig er det karakter. Det er ikke de pæne næser, men istedet træk som fanger mig der hvor jeg ikke glemme det.
På en herlig
pinseaftens smagning står en flaske frem, med hele pivtøjet. Med al risiko for at
her at udtrykke mig chauvinistisk, så er det en rigtig kantet herrevin. Mere om
det nedenfor, men programmet var Frankrig-USA-Frankrig. Rejsen over atlanten gik igennem Chablis, for derefter at midt i en af Californiens søde Pinoter, som nok
bedst beskrives som en ’PN med læderindtræk’. Der er ingen tvivl om at disse californiske vine er lavet godt, men for mig udvisker 'læderindtrækket' snitfladerne til verdens mange vine. Pinot smager her bl.a. solet og sødligt med et streg af fad og vanilie. Det er jo
personlig sag, men jeg er til det kantede, og der findes nok ikke større kontrast end vinen fra Sydfrankrig.
Her er noterne, priserne og bedømmelsen.
Chablis Premier Cru Mont Mains 2008
Bouquet: citrus, smør på toppen. Lidt lukket i starten. Smagen har
friske grønne æble med sød finish af nødder/mandel. Finsk lakrids på efternoten.
250 dk Brdr. D. 88-90P
De Loach Pinot Noir 2007 O-F-S (Our finest selection)
Bq: jordbær, læder, cedertræ, nåletræ/harpiks og grøn peber.
Smagen er utrolig rundet, ret lig smagen af ’blomme i madeira’. 90P CPHwine 245dkk
Matassa Rouge 2009
Bouquet: Næsten pervers næse af massiv frugt, sødlig animalsk, dynd, sød
note af lavendel og spildolie.
Vinens bouquet er som et pindsvin udadtil. Indadtil med lækker
blød smag på midten, og tør eftersmag af jordbær.
Det er en udpræget jord-til-mund vin, og her kan der roligt tilføjes ’something you never tried before.’ Her er der intet pleasing ribena og
vanilie, men i stedet en autentisk vin skabt sammen med den mikroflora som lever på
Carrignan druerne i Roussilion. Factsheet kan hentes her, og vinen blev indkøbt
i Mandsted vine. 249dkk. 92P
2 comments:
Interessant læsning. På det seneste har jeg rejst en del den anden vej - fra Californien til Frankrig. Også meget interessant :) Anyway - er jo nødt til at kommentere på den med læderindtrækket: jeg kan godt forestille mig, det kan opleves sådan for en 'old world palate' men lad ikke De Loach være den endegyldige sandhed om cali pinot (hverken hvad angår kvalitet eller stil). Er du til de spinkle og syrlige af slagsen, så gå uden om Russian River Valley og prøv i stedet 'true Sonoma Coast'-pinoterne fra fx Hirsch, Cobb og Failla. Eller de lidt mere krydrede fra Monterey County, Santa Lucia Highlands og Santa Cruz Mountains. Tror du vil finde nogen her, hvor læderindtrækket er skiftet ud med slidt fløjl eller vintage velour :)
Hey Nanna,
Tak for tippet. Jeg er naturligvis ikke færdig med alt amerikansk, dertil er vin jo stadig for spændende. Men læderindtrækket har været på banen de gange vi har haft en halv-dyr amerikaner på bordet. Men Jeg vil meget gerne over i det slidte fløjl (uden den høje sødme, og med et godt 'skelet')
Jeg er, som du skriver 'old world palate' med forkærlighed til det autentiske hvorend det findes.
Alt godt,
Anders
Post a Comment