Tuesday, November 16, 2010

Spar 30kr og lad miraklet udeblive

Tredjevinen Petrolo (th) vs Torrione, andenvinen (tv) fra Tenuta di Petrolo

Det er prisforskellen mellem på en flaske Torrione 07 og Petrolo 07 fra samme toscanske hus da de for nylig var på tilbud. Vi har her at gøre med 2 og 3 vinen fra Petrolo hvis første vin er supertoscaneren Galatrona på 100% merlot.

Anden vinen, Torrione, er lavet på 100% sangiovese er en særdeles herlig oplevelse (se tidligere anmeldelse på bloggen). Jeg er da også personligt meget begejstret for sangiovesedruen som i min optik kan producere nogle af de mest elegante vine på kloden. Årgang 07 af Torrione har scoret 94P i Winespectator, og huset holder dermed et meget flot niveau. Så langt så godt.

Men hvordan er så tredjevinen? Indrømmet så kendte jeg slet ikke til tredjevinen ”Petrolo di Toscana IGT”, og den er produceret på den lidt finurlige blanding 70% sangiovese og 30% merlot.

Petrolo di Toscana IGT 2007
Bouquet af mørke kirsebær, rose, læder, tobaksblade, lidt farin og sherry. Først opleves smagen som rabarber-kompot og slutter tørt, som hænger lidt. 

86P, 69kr/fl ved køb af 12fl

Miraklet udeblev, og vi har her at gøre med en vin hvor prisen på 69kr/fl går hånd i hånd med oplevelsen. Derimod er oplevelsen er Torrione særdeles stor og herfra anbefales det at man ikke sparer men går efter 2 vinen (årgang 07 eller måske den nye 08). / drud

4 comments:

Grapejuices said...

Det er sjovt for i de tidlige versioner af Torrione, siger de 100% Sangiovese, men nu hedder det primært Sangiovese. Jeg må sige at de gange jeg har smagt Torrione har jeg ikke været i tvivl om at der er blandet andre druer (sikkert Merlot fra markerne lige ved siden af) men måske i mindre grad end i Petrolo. Torrione er dog stadigvæk et godt glas som du så rigtigt pointerer.

/Mads

Simon said...

Hej
Rigtig mange tak for tippet. Jeg har smagt Galatrona i forskellige årgange, og den er fuldstændig outstanding. Jeg har længe haft lyst til at smage de mere hverdagsagtige, men har ikke fået snøvlet mig sammen til at købe en kasse. Nu er jeg overbevist om, hvilken en jeg skal gå efter. Tak for det.

Bedste hilsener
Simon

Grapejuices said...

Hej Simon

Jeg tror hverken Anders eller jeg har smagt Galatrona, så du må meget gerne vende tilbage med en lille sammenligning.

/Mads

Simon said...

Hej Mads
Det er hermed noteret. De minder nok ikke så meget om hinanden pga drueforskel og prisforskel, men lad det komme an på en prøve. Så har jeg jo også fundet en lejlighed til at åbne en flaske Galatrona. Jeg vender tilbage, når jeg har smagt på sagerne.

Bedste hilsener
Simon