Sunday, October 31, 2010

Jorden rundt i vinens verden

Aftenens vine


Louis Jadot Clos de Loyse 2008
Vi lagde ud med en lille Chablis. Louis Jadot Close de Loyse 2008, som hurtigt blev gættet. Næse med nødder, smagen dog noget mere frisk med æblenoter. Et fint glas, 86P. Købt for 130kr, vine.dk.

Thomas Fogarty 2007 Pinot Noir Rapley Trail
Ingen tvivl om at man her har at gøre med en ny verdensvin! Næse med jordbærsaft, rosiner, blomme i madera og svage toner af stald. Rund og fyldig med smag af hvid chokolade. Vinen lægger afstand til Bourgogne og har den karakterstiske sødme rettet mod det amerikanske marked. Det er en rigtig amerikaner, ukompliceret og elegant, og måske bedre beskrevet som en "pornovin med læderindtræk". Der er kun lavet 125 kasser af netop '07 Rapley trail. 94P, 50$ (gave)

Conte Bacco 2004
Vinen snød os lidt i starten, og smagte som en super stram chianti. Alle smagsnoterne lå tætpakket og var svære at adskille fra hinanden. I glasset har vinen duft af jern, rust, stenfrugt. Eftersmagen er lidt bitter og garvesyren hænger. Denne vin kan snildt ligge 10 år mere. 89P, 130kr (gave)

Chateau Camensac 2006
Tankerne om hvor denne vin hørte hjemme var her også ude og vende den nye verden, inden vi hurtigt kom i Bordeaux. Vi har haft netop denne vin på blindsmagning tidligere. Vinen er rundet godt til, - virklig drinkable, og med næse af brun farin, pibetobak, læder, våd jord. Smagen er i fin balance og med fadnoter. 90P, 200kr Erik Sørensen

Ekstra nummer - Vinum Africa 2006
Vi nåede også at smage en sydafrikaner som er produceret til at erobre "peberbøfsegmentet" i Danmark. Vinum Africa er glat oplevelse blottet for personlighed, og for sine 99kr har man købt fred på middagsbordet. Navnet og designet skal appellere til safari- og stammedans-associationerne, men de udeblev for panelet. Vinen har en næse med noget peber, tobak/røg, og "kongen af danmark". Smag af brændte figner, tørret abrikos og røg. / drud

1 comment:

Grapejuices said...

Har også smagt Clos de Loyse 2008. Dejligt glas men det er ikke Chablis, men fra områder omkring Beaujolais at druerne kommer fra(Den smager dog ikke så langt fra Chablis). Jeg savnede en anelse mere fylde, men i bund og grund rigtigt godt lavet.

/Mads