Floral, syrlig, citron, fersken, honning, nåletræ cigarkasse, brændte mandler, røde frugter, kridt blandt de smalle og fyldige.
Det var ordene under improviseret smagning med temaet ”Enkeldrue vin” hvor vi endte med at åbne 4 flasker; 3 gode og en forfærdelig Pinot Noir som fik en til at tænke på skidt oplevelse med en æske papvin i regnvejr på et interrail i 1992 hvor man netop missede toget.
Vi lagde godt fra land med en klassiker i form af Trimbachs Pinot Gris Reserve 2005, og er man til de søde, fede hvidvine, så forstår Alsace huset Trimbach om nogen at hælde honning og fersken på flaske i en skøn hvedegul eliksir.
Smagen er først fyldig og sød, med nuancer af fersken, og eftersmagen (som måske er den bedste) bliver hængende med en fyldig syrlig smag af citrus. Vinen er rund, lettere fed og fin balanceret. 89P, lokal købt i Schweiz, 15 €. Buy
Og nú indtræffer ulykken og her skal lyde en advarsel til alle vinkøbere som bør tages så bogstaveligt som en ismelding modtaget på langbølge radio i Grønlandsk farvand.
Chorey-Les Beaune (AOC) Domaine Antonin Guyon 2005. Vi befinder os på den forkerte side af N74 (hovedvejen), men dertiltrods lover den medfølgende vinseddel at her laves der god vin til rimelige priser. Måske bør mistanken begynde at brede sig her....
Det var småt med nogen næse fra begyndelsen selvom vinen havde været dekanteret 3 gange og været ude af flasken i over time. Dertiltrods var der stort set ingen næse i glasset. Med en indsats der kunne være en blodhund værdig – fandt vi røde frugter og kridt. Smagen er metalisk, moderart syrlig, ikke fyldig, ikke kraftig men flad. Der var ingen finesse, og til 180kroner er vinen tæt på en være personlig fornærmelse at købe.
Domaine Antonin ejer helt sikkert fine parceller, ja huset laver måske bedre vine, men denne Chovey-les-Beaune (AOC) bør man ikke engang overveje til sovsen. Det er simpelthen for ringe. HjHansen vin 180 dkk.
80P (Højt sat). Avoid
Næste flaske blev lidt af et mellemspil. Pretty but boring eller snarer ”okay yet forgettable”.
Savigny-Les-Beaune, Domaine Marguerite Carillion 2005 er lidt af en supermarkedsbourgogne. Vinen er lettere transperant med en næse af røde kirsebær og jord (eller stald). Smagen var primært domineret af en stor syre, og vinen kunne sagtens ligge længere for at dæmpe tanninerne, men det er tvivlsom om længere lagring vil øge smagsoplevelsen? Vi tror det ikke.
IRMA 110DKK/fl
85P (igen højt sat). Pass
Slutspillet blev en Brunello di Montalcino fra det svære (varme) år 2003, der bl.a. er kaldt skandaleåret på Winebook.dk. Donatella Cinelli Colombini besøgte København sidste år på D'angle Terre til hvad der blev en fabelagtig Brunello smagning, og her var Grapejuices så heldige at få et par flasker med i lommen.
Vinen er klar dybrød, med en stor bouquet af nåletræ, cigarkasse, brændte mandler, stald, og fadlagring. Smagen er mineralsk, kantet og rustik. Vinen er præget en stor frugtsyre – ja nærmest med smag af citron. Denne flaske blev åbnet på forkanten af dens bedste tid og den tåler fint at ligge nogle år endnu. Donatella Cinelli Colombini lægger stor afstand til ombruste skandaleår 2003, og vinen bør regnes for et sikkert køb, selv i den årgang.
91-92P, gave fra Donatella Cinelli Colombini. Buy
/ Drud
No comments:
Post a Comment