Lissabon rapporten 3: Quinta das Lagrimas

Coimbra

Det skulle tage hele 7år inden jeg nåede at besøge Coimbra, en af Portugals større byer, der også huser et af Europas ældste universiteter. Byen deles af floden Modego, som både har sit udspring og udløb i Portugal. På den ene side af floden finder man det gamle centrum med snirklede gader, katedraler og det gamle universitet. På den anden side findes der et særligt sted, hvor der for mere end 600 år siden udspillede sig et drama, som man stadig taler om i de Portugisiske krøniker; navnlig kærlighedsdramaet om tronarvingen Pedro og hans spanske elsker Ines. Det hele foregik på den smukke Quinta das Lagrimas hvor Ines blev brutalt myrdet da man frygtede at tronen ville falde på spanske hænder. Scenen, Quinta das lagrimas, er idag istandsat og drives som et af Portugals flotte pousadas (luksus hoteller), og resturanten  er tildelt en michelin stjerne. Ikke ufortjent! Her følger bare en af menuerne med dertilhørende vine.

Starter

Starter; kastanje-shot (creme), frisk ost, og lakse-puff'.  Hertil serveret Quinta do Valoreira, en Portugisisk brut. Boblerne var ikke uforglemmelige men særligt kastanje-shot'et var særklasse


Quinta do Cardo 2009, en lokal vin på druen, Siria (=Roupeiro). Det er første gang jeg prøver denne hvidvinsdrue alene. Bq: let frugtug, smør hyld og fad. smagen er tør, straight med en god struktur. 88P 


Quinta do Cerrado 2009 på Encruzado. Bq: blomstret, fyrretræ, tropiske frugter. vinen føles let olieret og har tydelig smag af æble. 88P. 

Herdade de Comporta Rose 2010.
bouquet af kirsebærjuice og tyggegummi. Ikke voldsom interessant. 82P

Herdade de Comporta 2007, Alicante bousquet, Aragonez (tempranillo) og trincadeira, den typiske Alentejo blanding. Bouquet af cedertræ, blåbær, læder. En ganske flot vin, man kunne have gået i Bordeaux på blindt. 89P

Herunder følger et par billeder af maden, som var uovertruffen

1 ret: husets rejesalat

2 ret: fiskesuppe

3 ret: stegt fisk i to slags hvidvinsauce

4 ret: And med årstidens grønt

5 ret: Dessert - mørk skovbund (is)

. 

Lissabon rapporten 2: øjeblikke

Almada i tåge

Bairro Alto

Murganheira

Costa da Caparica

Provinsmarked

Ameijoas, de er helt fantastiske, særligt med en vinho verde!!

Almada

Lissabon rapporten 1: Julekort fra Portugal

Aftenstemning nær Carmo-ruinen ved Chiado, Lissabon

Det er 15 grader i morgenluften, og alligevel virker det lidt koldt i den tørre luft. Jeg er endnu engang i Lissabon for at fejre julen.
Det giver naturligvis mulighed for endnu engang at se hvad der har rørt sig på den Portugisiske vinscene. Blandt de store navne har jeg endnu ikke faldet over noget nyt, men blandt de små vine (hverdagsvine) har jeg afventet en ny bordvin fra Alentejo, og her er den så.

'Duas Pedras' er en ny bordvin fra Richard Maysons vingård 'Quinta do Centro' nær Portalegre. Vingården kan man kalde et givtigt bryllup mellem en dygtig ønolog Rui Reguinga og WS journalisten Richard Mayson. Jeg har længe været vild med vingårdens 'Pedra Basta' (mellemvinen i hans serie). Topvinen bærer navnet 'Pedra Alma', og den vist nok endnu på flasker.  Nu er entry-level vinen til deres serie så endelig frigivet og 'Duas Pedras' er produceret på Touriga nacional, syrah, og et skævt viognier. Det utraditionelle mix giver lidt associationer til D'argenberg (laughin' magpie).

Duas Pedras: frugtbåret bq, også dybe noter. God balance. Vinen er 100% produceret på stål, og det greb gør at vinen skiller sig ud fra den traditionelle Alentejo mængde, som ellers er kendetegnet som værende kraftigt og muskuløs. Blindt ville man, indenfor Portugals regioner,  tippe Douro. Fin balance. Prisen kan næppe skræmme 5.5€. 86P.


- Glædelig jul

Der er noget i gære..

Parallelt med skattesagen herhjemme vokser en saftig skandale ude i den internationale vinverden.

Ultrakort så handler sagen om lyssky handler mellem en spansk vin-arrangør og et medlem fra ’Wine advocate’ holdet som sammen har forslået at arrangere et besøg til DO Valencia mod store summer. Summer som skulle betales af deltagende vinhuse.

Det kunne meget let tolkes hen i en retning af, at betaler man så kommer de internationale kritikere på besøg. Det siger sig selv, at sådan en sag er fuldstændig nedbrydende for ideen om at uafhængigt kritiker-organ (Wine advocate aka Robert Parker). Hele sagen ruller nu med skriv frem og tilbage og kan følges på bloggen her.

Take away vino fra Torvehallerne

En sidste herlig knopskydning på torvehallerene er vinbaren Pate-Pate's stand. På et lille hjørne midt i myldret, hænger store skinker fra loftet og på baren hales der lækre tapas tallerker frem og tilbage.

Husets vin er fra det spanske vinhus ’Celler el Masroig’ og hedder ’Vi Novell 2010’. Vi er Montsant regionen, et randområde til den navnkundige Priorat region.

Den kække label med en udskåret gris passer perfekt til tapaskonceptet, og flasken er lavet af uhøjtidelig blanding af sydfranske druer: grenache og carignan (muligvis syrah også, men de skilter ikke med det!).

’Wine to go’

Har man handlet alverdens delikatesser ind kan man også tage husets vin med hjem for runde 60kr flasken. Det er jo ikke alverden og derfor blev jeg fristet for at se hvad Pate-Pate har fundet på det spanske atlas til sine kunder. Her er de første indtryk:

Bq: Blåbær, flækket fyr, tørre tobaksblade, samt grønne elementer af nyslået græs og mynte.

Smagen er lidt brændt, let pebret og med en syrlig fin eftersmag af noget mint. Vinen er rank og har en god figur. 87P

Konklusion: godt køb for 60kr.