Forleden stod jeg i Superbest’ vinafdeling for at finde vin til en sammenkomst. Jeg henvendte mig til ekspedienten i vinsektionen for at høre om de havde vine fra Portugal? Efter en kort tavshed kom svaret prompte ”Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”. Jeg vover postulatet at han tager fejl og derfor dette indlæg om landet med nogle af Europas ældste vinregioner.
Sørgeligt nok er Portugals vinrenomme ofte belemret med den småbitre genkendelse af Netto’s ”Periquita” eller den rædselsfulde dråbeformede Mateus flaske – der står i øjenhøjde med supermarkedets papvine. Men med lidt nysgerrighed, og her kan jeg citere fra Robert Parkers nye guide winebuyers (7th edition) ”A little exploration here is well rewarded”, venter der her store overraskelser.
Noahs ark ladet med vin
Geografien og historien har efterladt Portugal i næsten total isolation fra resten af Verden. Med Atlanten mod vest, bjerge i nord og et vældigt Spanien i øst, har kun få druesorter og vine klaret rejsen ud fra den Ibiriske halvøs sydvestlige hjørne.
Men Portugals diverse topografi og ældgamle vintraditioner har efterladt en arv med en diversitet sjældent set i noget andet vinland. Da man opgjorde en botanisk fortegnelse over Portugals druevarianter i 1916 beskrev man over 900 forskellige druevarianter. Mange af disse sorter er ukendte, nærmest ubetydelige og kloner af hinanden, men blandt dem finder man op mod 22 endemiske (kun voksende i Portugal) vinsorter som er særligt spændende.
I gamle dage og bag etikken af Portugisisk vin
Portugals bordvine består ofte af et blend af mere eller mindre ukendte vinsorter. Historisk set skyldes det, at de lokale vinbønder ganske enkelt benyttede en stor variation af vinsorter. Begrundelsen var simpel; bukkede nogle under for årets vejrlig, ja så overlevede de andre mere robuste.
[Det store blend gav rustikke vine med uhøjtidelig charme]
Vinen havde ikke en større kommerciel værdi og årets høst blev indleveret til det lokale kooperativ, hvorefter man blev tildelt flasker fra årets høst. Det store blend gav rustikke vine med en uhøjtidelig charme.
Tankesættet er forståeligt men det stiller sig svært på det moderne marked. Men sætter man det til side giver historien en forklaring på hvorfor så mange store portugisiske bordvine i dag er fremkommet og forfinet igennem generationers erfaring med et blend af mange vinsorter. Det ses særligt i Douro regionen hvor man kan nyde fremragende bordvine produceret på ”The Big Five” portvins druer (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca.
Hvad er der sket?
Portugal har gennemført en række reformer som har bragt landet på linie med andre Europæiske vinlande. Den store udvikling kom dog med indgangen til EU i 1986 og med det cashflow som fulgte. Massive investeringer har fuldstændigt forandret vinindustrien i Portugal fra små diskrete vinbrug til top moderne vinproducenter og kooperativer. Vinproducenterne har genopdaget deres mange vinsorter (nogle har været næsten helt tabt) og kursen er nu sat mod det internationale marked.
Fra Quinta til Kult
Ansporet af mere lempelige statsregler og et større cashflow, løsrev flere vingårde (quinta’er) sig fra de mange kooperativer og en helt ny klasse af vinproducenter trådte ud af skyggen fra fortidens standardiserede og kedelige vinproduktion.
[Det er billigere i Danmark]
Men helt ud af skyggen er Portugal dog ikke nået endnu og selvom gode vine nu er tilgængelige, er efterspørgslen af Portugals bordvine i udlandet næsten lig nul. Det skaber et kæmpe pres på Portugals kultproducenter så som Barca Velha, Quinta do Vale Meão og Pêra-Manca, hvis vine er sindsoprivende dyre i Portugal, men hvis navne er stort set ukendte i her hjemme. Derfor vil man opleve af disse vine er billigere i Danmark og med fordel handles til gode priser (i forhold til i Portugal).
Hvad skal man prøve (NB priserne er toneangivende)
Vinho Verde (fra 40kr)
I Portugals nordligste hjørne findes vinregionen Minho (udtales Min-jo) hvor den lette friske Vinho verde produceres (den grønne vin). Det er den perfekte sommervin til terrassen eller en gang skaldyr. Vinen drikkes ung og nydes ofte samme år eller lige derefter. Der findes en række gode producenter, men de er svære at finde i Danmark. Lad derfor ikke en billig supermarkedsvin tegne billedet af Minho og dets Vinho verde.
Luís Pato (fra 100kr)
Når talen falder på Portugisiske vine, er det svært at komme uden om vinmageren Luís Pato. Han er kendt for at gå egne veje og Luís Pato er indbegrebet af Portugals diversitet og brug af egne oprindelige druer. I det indre centrale Portugal dyrkes den næsten umulige lille tykskallede Baga drue som giver taninholdige vine. Der er få vinmagere som mestre at få noget ud af denne drue, men her udvirker Luís Pato mindre mirakler på sine oldgamle vinstokke. Vinene kan for nogle virke krydret og rustikke, men bestemt herlige for dem der vil prøve noget nyt.
Esporão (Reserva fra 150kr)
Kæmpe Alentejo hus der både producerer vin til ingen penge, men også gode topvine som fås for overkommelige penge. Deres røde Esporão Reserva produceres primært på Trincadeira, Aragonez [Tempranillo], og noget Cabernet Sauvignon. Det er en krydret sag, men bestemt et fint køb.
Niepoort (fra ca 200kr)
Dirk Niepoort er Portugals store eksperimenteur og en af de store kræfter bag Portugals nye ansigt udadtil. Fra sine vinmarker i nordøstlige hjørne Trás-os-Montes, Douroflodens forlængelse af den spanske vinregion Ribera del Duero, produceres der fremragende vine. Med sit store materiale af forskellige druesorter hylder Dirk Niepoort sit store forbilleder i bl.a. smagen af Duorodalen, Bordeaux og Borgogne. Prøv først Dirks ”Redoma” og rækker pengepungen bør man også prøve ”Batuta” eller ”Charme”.
Quinta do Crasto (optil 200kr)
Igen befinder vi os i Douro regionen og Quinta do Crasto producerer deres bordvine på de gamle portvins druer, the big five: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca. Quinta do Crasto producerer en række top vine fra enkelt marker, men et af de store og interessante gennembrud var deres Reserva vin som i 2005 blev ratet i WineSpectator som 4 bedste vin for 2008.
Cortes de Cima (mellem 100-400kr)
En dansker i Portugal. Cortes de Cima Reserva drives af danske Hans Christian og amerikanske Carrie Jørgensen, som i 1988 realiserede en drøm om at drive en stor vingård. På det 375 hektar store gods, blev der først produceret tomater og meloner, men siden er der plantet 50 hektar vin, hvor af en stor del udgøres af Syrah. Syrah er ikke oprindelig for Portugal, men introduktionen af netop denne drue i det varme Alentejo skulle vise sig at være et særdeles godt træk. Udover Syrah laves vinene bl.a. på Trincadeira, Castelão og Touriga Nacional. Der produceres 3 vine som bør nævnes her. Bordvinen Cortes de Cima og dens fornemme ”Reserva”, og ikke mindst ”Incognito” som laves på 100% Syrah. Da vinen først blev lanceret var Syrah druen naturligvis udenfor det portugisisk reglementet, og derfor fik flasken navnet ”Incognito”.
Quinta do Vale Meão (fra 400kr)
Quinta do Vale Meão er et af Portugals helt store stjerneskud og Vale Meão har været blandt de første til at udvikle Douro dalens nye bordvine. Siden 1950’erne blev vingården blandt andet leverandør til den mytologiske Barca Velha. I 90’erne skiftede Quinta do Vale Meão ejerskab og de gamle lagares (stenkar) som man brugte til vinproduktion i 70’erne blev restaureret og taget i brug igen, nu med moderne udstyr. Da 1999 årgangen første gang så dagens lys var en ny kultvin født.
Pêra-Manca og Cartuxa (fra 170 – 700kr)
I det centrale Alentejo og ved Evora’s gamle bymure ligger et gammelt kloster med der til hørende vingård. Det blev bygget i 1587, men grundet religiøse kontroverser blev vingarden privat eje i 1834. I 1963 overgik vingården til velgørenhedsfonden, Fundação Eugénio de Almeida, som i dag driver stedet. Fortidens religiøse islet er dog ikke helt væk og på flaskerne står der ”Deus labor et constantia” (lidt frit oversat…”Guds arbejde er permanent).
Her laves kultvinen Pêra-Manca som fortjener nogle liner her. Pêra-Manca var allerede et stort navn forinden vinlusens hærgen i 1871. Efterfølgende blev markerne skovet og vinen var tabt. Først i 1987 begyndte man igen at producere vinen og vinen laves nu kun i særdeles gode år. Første årgang udkom i 1990, og siden er det blevet til 91, 94, 95, 2003 og 2005.
Men man behøver ikke starte med at smage (og betale) for en af Portugals helt store vine. Samme producent laver anden vinen Cartuxa, som er væsentlig billigere men som står distancen – by far! Det er en rigtig god vin at starte med.
Barca Velha (fra 870kr mod uhyrlige priser)
Vinen over alle er Portugals første kultvin ”Barca Velha” (den gamle båd). Vinen er nærmest mytologisk og produceres på Douro’s portvinsdruer. Siden den blev til i 1952 har den kun været produceret i særligt gode år. Det er blevet til 15 årgange. Sidste årgang er 2000 som blev frigivet efter 8 års lagering. Vinen har netop skiftet ejerskab, og denne årgang er måske den sidste.
___
No comments:
Post a Comment