Posted by Drud Hvem har ikke prøvet at komme hjem fra ferie med en uforglemmelig vin oplevelse. Man købte en ukendt flaske og nu ønsker man sig brændende at drikke den igen. Ofte sker der et af 2 scenarier. Et, producenten importeres slet ikke i DK eller to, producenten føres i DK men til helt uhyrlige priser.
Og så er det jo besnærende at forsøge på internettet i denne globaliserede tidsalder. Men det bliver ofte ved tanken, for pludselig skal man vudere troværdigheden af Web-butikken, læse med småt og spekulere over porto, transporttid med mere. Dertiltrods køber vi rask væk bøger fra Amazon, CD fra musik websites, men ikke vin.
For mit eget vedkommende skyldes det primært at jeg ikke er tryg ved ved tanken om at en god flaske vin strander 2 uger i en varm postomdeling. Men tager internationale web-butikker ikke højde for det?
Jeg har endnu mit første udenlandske postordrekøb tilgode, men jeg har været fristet utallige gange. Man kan jo gøre eksperimentet at gå på http://www.wine-searcher.com og finde en af sine favoritter og samligne prisen mellem forhandlere i udlandet og så i Danmark (hvis den da findes i DK). Ofte forbløffes man over det vældige prisspænd, og man fristes derfor stærkt af at købe vin på ”dot.com” måden.
God vin koster mange penge
Ja god vin koster mange penge, i særdeleshed i Danmark! Men når jeg engang imellem ikke lader romantikken, historierne og dankortet løbe af med mig, er det fordi at selv den bedste vin ofte kun koster få euro at fremstille. Resten er den gode historie om vinen. Læs mere om det her.
Er der nogen som har gode erfaringer med vin indkøb fra udlandet så hører jeg gerne på jeres erfaringer..