Akkompagneret af tre gode retter komponeret af Mads E, kom vi et nyt overraskende program igennem. Highlights for aftenen var Pinot fra Tyskland og en chianti. Aften bød desuden på premiere på champagne og en pinot fra Loire på Grape juices.
Terre de Vertus premiere cru
Næse af stenfrugt og dej. Smagen rummer flere lag, blomstret først, tør, fyldig med eftersmag af surdej/rugbrød i næsen. Købt i Brussels (31€), handles også ved Esprit du vin (340dkk).
Meursault 2008
a savigny-les-beaune (cote d’or)
Lækker og tiltalende bouquet af anis, lakrids, og æble. Medium krop, og knaphed i syren. Hvor bouquet’en vakte stor spænding er smagen og eftersmagen ikke den helt store oplevelse. Vinen er (måske) derfor allerede klar til drikke nu. Oxholm vine 230dkk. 89-90P
Domaine Pelle 2007
Les bornes menetou-salon
Næse af hindbær, let note af stald, vanilie og eg. På trods af en relativ lav alkohol procent (12.5%) var der også strejf af alkohol i næsen. Smagen er blød, afrundet, ja næsten designet og tilpasset. Drikkeklar nu. Man savner lidt vildskab. 88P
Bernhard huber Spätburgunder
Fantastisk næse af jordbær, peber, jord, og blåskimmel ost. Smagen er let, mineralsk, en flot syre giver vinen en lang og herlig eftersmag. Denne vin skaber konvertitter blandt Pinot noir skeptikere. Vinhuset Luffe’s gård, Stege. 92P
Ekstra numre
Vin Jeaune 2002
Caveau Des Byards, Cotes de Jura
Usædvanelig rustik hvidvin med kant i kaptejn Haddock flaske. Næse af stålværksted ogoxideret tawny/sherry. Et finurligt og autentisk indspil fra en lille fransk lomme ved Jura bjergene.
Quinta do Crasto 2005
Næse af skibstjære og tobak. Smag fyldig, rund, og der er "højt til loftet" med god syre. Rated "no 4 best wine" af wine spectator i 2008. Portugisisk vinkælder 185dkk
No comments:
Post a Comment