posted by drud
posted by drud
Arenae Ramisco 2004 Color medium transparent with copper egdes. Huge bouquet of red cherries, dark chocolate, stone fruit, moist cellar and red meat. The taste is well structured, with notes of dark cherries and ink followed by a long finish where the tannins clear of the teeth. The well defined acidity of this wine makes me think of the characteristics of Nebbiolo. Wonderful. Locally bought at 9 €, 92P
There is a rare match between Portuguese seafood and their Vinho verde (green wine). Vinho verde is produced in Minho, Portugal's most northern wine region, where a number of less-known white grapes thrive. Of these, the most known include loureiro, trajadura, arinto and alvarinho (albariño in spain). Green wines are fresh, often with low alcohol (10-12%) and are excellent companions to seafood.
It took, therefore, only a brief look at the wine menu to pair up a delightful seafood lunch at the coastline of Lisbon (Caparica).
Alvarinho Deu la Deu 2008 is from the subregion Monção and entirely produced on alvarinho.
Color transparent with an olive-green tone and natural-occurring bubbles. Nose of green apples and hints of lime. The taste is simple and dry with fresh acidity which makes up a long apple finish. 87P
posted by drud
posted by drud
Yesterday's best (wine) experience was clearly the Aranae 2002 Ramisco. I had no idea that this wine also was made to drink this young. This bottle only come 50Cl and with an annualy production of 6000 bottles. I ordered the bottle mainly to satisfy my curiosity on ramisco, while preparing a mind talk on how this bottle perhaps should had been stored 40 more years before opening. After a slight sip, all prepared defense lines vanished. Aranae appears to made for drinking now, and I do sincerely recommend this wine. Notes to come..
posted by drud
Yesterday I had a new Portuguese wine, in what could be called ”seek and try out” for good christmas wine.
First up Aveleda’s red ”Charamba” from Douro, but the taste of this wine was simply not of my liking, ”Sharp, moulded, and alcoholic”.
Instead we turned to Alentejo to try Mouras de Arraiolos 2007, grande escolha.
I have often visited the lovely little village of Arriolos in Alentejo, because it hold one of Portugals gastronomic gems, the resturant ”moagem”. However, I had never tried this wine from same village. Mouras de Arraiolos is produced on, Cabernet sauvignon, Syrah and Alicante bouschet, aged for 12 months on new french oak.
Nose with hints of dark berries, spices, peat/tar, vanilia, cut grass and mint. Beautiful structure, well balanced and a good tannin bite to leave the mouth dry. Great food wine, 12€, locally bought. 90P
posted by drud
First Chrismas wine was Niepoorts PN project which i had been wanting to taste for long, mainly driven by the big question - does it taste like burgundy?
The wine is medium dark (darker than french PN), and has a nose of dark red berries, spices and cigarbox wood. It has an elegant light structure, which first appears a bit creamy, then turning into a sweet smoky aftertaste. As for the big question (Burgundy or not) the answer is no. The nuances were few and we are in the new world PN style. However, to me, there was a Portuguese (spicy/herbs) signature in it, which i have tasted in many other Douro wines. I enjoyed the lightness, the aftertaste and the experiment. 92P
posted by drud
Posted by Drud
Posted by Drud
Posted by Drud
Akkompagneret af tre gode retter komponeret af Mads E, kom vi et nyt overraskende program igennem. Highlights for aftenen var Pinot fra Tyskland og en chianti. Aften bød desuden på premiere på champagne og en pinot fra Loire på Grape juices.
Terre de Vertus premiere cru
Næse af stenfrugt og dej. Smagen rummer flere lag, blomstret først, tør, fyldig med eftersmag af surdej/rugbrød i næsen. Købt i Brussels (31€), handles også ved Esprit du vin (340dkk).
Meursault 2008
a savigny-les-beaune (cote d’or)
Lækker og tiltalende bouquet af anis, lakrids, og æble. Medium krop, og knaphed i syren. Hvor bouquet’en vakte stor spænding er smagen og eftersmagen ikke den helt store oplevelse. Vinen er (måske) derfor allerede klar til drikke nu. Oxholm vine 230dkk. 89-90P
Domaine Pelle 2007
Les bornes menetou-salon
Næse af hindbær, let note af stald, vanilie og eg. På trods af en relativ lav alkohol procent (12.5%) var der også strejf af alkohol i næsen. Smagen er blød, afrundet, ja næsten designet og tilpasset. Drikkeklar nu. Man savner lidt vildskab. 88P
Bernhard huber Spätburgunder
Fantastisk næse af jordbær, peber, jord, og blåskimmel ost. Smagen er let, mineralsk, en flot syre giver vinen en lang og herlig eftersmag. Denne vin skaber konvertitter blandt Pinot noir skeptikere. Vinhuset Luffe’s gård, Stege. 92P
Ekstra numre
Vin Jeaune 2002
Caveau Des Byards, Cotes de Jura
Usædvanelig rustik hvidvin med kant i kaptejn Haddock flaske. Næse af stålværksted ogoxideret tawny/sherry. Et finurligt og autentisk indspil fra en lille fransk lomme ved Jura bjergene.
Quinta do Crasto 2005
Næse af skibstjære og tobak. Smag fyldig, rund, og der er "højt til loftet" med god syre. Rated "no 4 best wine" af wine spectator i 2008. Portugisisk vinkælder 185dkk
postet by drud
The only good thing about the Danish soccer game against Hungary was the wine. Bought at an offer of 80dkk/bottle, we purchased a box of Torrione Petrolo 2006. We have been around this wine before on Grapejuices (link), and the 2004 vintage from Torrione made number 63 in Wine Spectators best 100 (in 2006). The wine is only classified IGT, and one suspects a "little visit" by cabernet sauvignon perhaps?
When the family visits from Lisbon, we get a chance to clean up some ’old timers’ in the cellar. Tonight we found a Garrafeira Reserva 2001, which we personally picked up in Borba, deep within the Portuguese wine region of Alentejo. The cork left the bottle swiftly, perhaps a bit too swiftly to my liking, and my alertness was further raised by a nose of alcohol, pencil, and stone fruity. We decanted the wine in a carafe but deemed the wine as ”gone-over” and ’assymetric’. After dinner we gave the wine a last chance poured the glasses.
Garrafeira 2001, Adega coop de Borba
Nose: Dark cherries, plums, english liqurice, oak, (still some base of balsamico)
The sourness had left and was replaced by a mature (older) wine with medium body and soft tannins. The wine had raised itself from a flat and sour experience to a balanced and rather proud wine. The wine had however lost some of it youth and hence a score of 86P
Have you ever tried this before?
posted by drud
Aftenens vin var fra Terras do Sado der ligger lige syd for Lissabon. Her druen Castelão meget udbredt der også kendt under navnet ’Periquita’, der senere har givet navn til en serie vine.
Pegões Reserva 2002
Farve: Mellemrød med kobberkanter.
BQ kraftig men simpel. Toner af blyant, mørke bær, blæk, peber og alkohol
Smag: Først flad, oxideret efterfulgt af mellemsmag af peber. Der er stadig lidt bid i syren som kommer sidst.
Etiketten siger: kan gemmes optil 10år. Virkeligheden er en anden, og vinen var allerede flyttet på allerdomshjem. 82P
-drud
Siden tirsdag har køleskabet gemt på en af Portugals gode vine. Quinta do Vale Meão kom for alvor på verdens kortet da de i 2004 (som er et fremragende år Portugal) kom Wine Spectators liste med deres 1 vin med hele 97 Point.
Meandro er 2 vinen og referer til Duero-flodens slygende spor i landskabet. Vinen er (næsten) lavet på Portugals ”big five” druer: Touriga Nacional (40%), Tinta Roriz (tempranillo) 30%, Tinta Franca (5%), Tinta Cão og De Sousa (5%). Sidstnævte (De Sousa) er knap så udbredt, men bruges til at lave Vinhão, en Vinho verde på en rød drue.
Quinta Vale Meão Meandro 2007
Farve: Mørk rubinrød, gardiner purpurøde med blå kant.
Bouquet: Først tone af røde kirsebær, efterfulgt af modne kirsebær, solbær, krydderier, vanilie, nødder, våd skovbund, blomstret.
Smag: fin struktur, lakris m eftersmag af cassis, blåbær og bløde tanniner i gummerne.
Portugals nye generation af vine er generelt er historien om mødet mellem den nye og den gamle vinverden. Kort fortalt - voldsom bouquet pakket ind i en fin struktur (ingen bombe alarm!).
90/91P
posted by drud
posted by: drud
..just to mention a few. Last friday we tried them all at Børsen, in the central part of CPH. An absolute terrific event. This post make no justice for all the wonderful wines we tested. However, there were also some cheap and affordable wines which gave showed great potential. 
By chance we had three Italian wines on a last satudays blind tasting. It was a free call - but somehow we managed to chose three bottles from Italys more nortern parts. 
Posted by Drud
September is here and we now tend to leave summers light wines and enjoy the more full bodied ones. There are, however, wines that still target the seasons small changes delightfully. The other day I found a bottle of Blaufrankisch from Burgenland. I am quite a fan of these "colder" reds, as they have a rich and heavy bouquet yet surprising crispy (and lighter) body with good fruit. A recipe for a perfect Indian summer wine.
After 30 min open, a great bouquet grew out of the bottle with dark cherries, chalk, earth, salt licorice, and oak. The wine is mineral with a fresh bite. Uncomplicated and lovely. 89P
Hvem har ikke prøvet at komme hjem fra ferie med en uforglemmelig vin oplevelse. Man købte en ukendt flaske og nu ønsker man sig brændende at drikke den igen. Ofte sker der et af 2 scenarier. Et, producenten importeres slet ikke i DK eller to, producenten føres i DK men til helt uhyrlige priser.
Og så er det jo besnærende at forsøge på internettet i denne globaliserede tidsalder. Men det bliver ofte ved tanken, for pludselig skal man vudere troværdigheden af Web-butikken, læse med småt og spekulere over porto, transporttid med mere. Dertiltrods køber vi rask væk bøger fra Amazon, CD fra musik websites, men ikke vin.
For mit eget vedkommende skyldes det primært at jeg ikke er tryg ved ved tanken om at en god flaske vin strander 2 uger i en varm postomdeling. Men tager internationale web-butikker ikke højde for det?
Jeg har endnu mit første udenlandske postordrekøb tilgode, men jeg har været fristet utallige gange. Man kan jo gøre eksperimentet at gå på http://www.wine-searcher.com og finde en af sine favoritter og samligne prisen mellem forhandlere i udlandet og så i Danmark (hvis den da findes i DK). Ofte forbløffes man over det vældige prisspænd, og man fristes derfor stærkt af at købe vin på ”dot.com” måden.
God vin koster mange penge
Ja god vin koster mange penge, i særdeleshed i Danmark! Men når jeg engang imellem ikke lader romantikken, historierne og dankortet løbe af med mig, er det fordi at selv den bedste vin ofte kun koster få euro at fremstille. Resten er den gode historie om vinen. Læs mere om det her.
Er der nogen som har gode erfaringer med vin indkøb fra udlandet så hører jeg gerne på jeres erfaringer..
Som naevnt i tidligere skriv paa bloggen er de portugisiske vine ofte produceret paa ...hvad der nu gror i haven, og under mit besoeg paa en lokal vingaard forholdt det sig netop paa denne maade. Vinstokkene var mere end 120 aar gamle, og baghaven var en pose blandede bolscher af blandt andet Jaen, Tinto Pinho, Tinta Roriz (Tempranillo), Fernao Pires (hvid drue) og Rosadinho (hvid og rose drue). Det skal dog retfaerdigt naevnes at vingaarden ikke producerer vin til kommercielt salg og dermed kunne vores gaestfrie vaert tillade sig at bruge, blande vin efter eget oenske. Alligevel bekraefter besoeget historien om en fantastisk druevariation som giver uanede muligheder (i haenderne paa den rigtige oenolog). Iaften staar vinmenuen paa endnu en Dão vin. 
Forleden stod jeg i Superbest’ vinafdeling for at finde vin til en sammenkomst. Jeg henvendte mig til ekspedienten i vinsektionen for at høre om de havde vine fra Portugal? Efter en kort tavshed kom svaret prompte ”Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”. Jeg vover postulatet at han tager fejl og derfor dette indlæg om landet med nogle af Europas ældste vinregioner.
Sørgeligt nok er Portugals vinrenomme ofte belemret med den småbitre genkendelse af Netto’s ”Periquita” eller den rædselsfulde dråbeformede Mateus flaske – der står i øjenhøjde med supermarkedets papvine. Men med lidt nysgerrighed, og her kan jeg citere fra Robert Parkers nye guide winebuyers (7th edition) ”A little exploration here is well rewarded”, venter der her store overraskelser.
Noahs ark ladet med vin
Geografien og historien har efterladt Portugal i næsten total isolation fra resten af Verden. Med Atlanten mod vest, bjerge i nord og et vældigt Spanien i øst, har kun få druesorter og vine klaret rejsen ud fra den Ibiriske halvøs sydvestlige hjørne.
Men Portugals diverse topografi og ældgamle vintraditioner har efterladt en arv med en diversitet sjældent set i noget andet vinland. Da man opgjorde en botanisk fortegnelse over Portugals druevarianter i 1916 beskrev man over 900 forskellige druevarianter. Mange af disse sorter er ukendte, nærmest ubetydelige og kloner af hinanden, men blandt dem finder man op mod 22 endemiske (kun voksende i Portugal) vinsorter som er særligt spændende.
I gamle dage og bag etikken af Portugisisk vin
Portugals bordvine består ofte af et blend af mere eller mindre ukendte vinsorter. Historisk set skyldes det, at de lokale vinbønder ganske enkelt benyttede en stor variation af vinsorter. Begrundelsen var simpel; bukkede nogle under for årets vejrlig, ja så overlevede de andre mere robuste.
[Det store blend gav rustikke vine med uhøjtidelig charme]
Vinen havde ikke en større kommerciel værdi og årets høst blev indleveret til det lokale kooperativ, hvorefter man blev tildelt flasker fra årets høst. Det store blend gav rustikke vine med en uhøjtidelig charme.
Tankesættet er forståeligt men det stiller sig svært på det moderne marked. Men sætter man det til side giver historien en forklaring på hvorfor så mange store portugisiske bordvine i dag er fremkommet og forfinet igennem generationers erfaring med et blend af mange vinsorter. Det ses særligt i Douro regionen hvor man kan nyde fremragende bordvine produceret på ”The Big Five” portvins druer (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca.
Hvad er der sket?
Portugal har gennemført en række reformer som har bragt landet på linie med andre Europæiske vinlande. Den store udvikling kom dog med indgangen til EU i 1986 og med det cashflow som fulgte. Massive investeringer har fuldstændigt forandret vinindustrien i Portugal fra små diskrete vinbrug til top moderne vinproducenter og kooperativer. Vinproducenterne har genopdaget deres mange vinsorter (nogle har været næsten helt tabt) og kursen er nu sat mod det internationale marked.
Fra Quinta til Kult
Ansporet af mere lempelige statsregler og et større cashflow, løsrev flere vingårde (quinta’er) sig fra de mange kooperativer og en helt ny klasse af vinproducenter trådte ud af skyggen fra fortidens standardiserede og kedelige vinproduktion.
[Det er billigere i Danmark]
Men helt ud af skyggen er Portugal dog ikke nået endnu og selvom gode vine nu er tilgængelige, er efterspørgslen af Portugals bordvine i udlandet næsten lig nul. Det skaber et kæmpe pres på Portugals kultproducenter så som Barca Velha, Quinta do Vale Meão og Pêra-Manca, hvis vine er sindsoprivende dyre i Portugal, men hvis navne er stort set ukendte i her hjemme. Derfor vil man opleve af disse vine er billigere i Danmark og med fordel handles til gode priser (i forhold til i Portugal).
Hvad skal man prøve (NB priserne er toneangivende)
Vinho Verde (fra 40kr)
I Portugals nordligste hjørne findes vinregionen Minho (udtales Min-jo) hvor den lette friske Vinho verde produceres (den grønne vin). Det er den perfekte sommervin til terrassen eller en gang skaldyr. Vinen drikkes ung og nydes ofte samme år eller lige derefter. Der findes en række gode producenter, men de er svære at finde i Danmark. Lad derfor ikke en billig supermarkedsvin tegne billedet af Minho og dets Vinho verde.
Luís Pato (fra 100kr)
Når talen falder på Portugisiske vine, er det svært at komme uden om vinmageren Luís Pato. Han er kendt for at gå egne veje og Luís Pato er indbegrebet af Portugals diversitet og brug af egne oprindelige druer. I det indre centrale Portugal dyrkes den næsten umulige lille tykskallede Baga drue som giver taninholdige vine. Der er få vinmagere som mestre at få noget ud af denne drue, men her udvirker Luís Pato mindre mirakler på sine oldgamle vinstokke. Vinene kan for nogle virke krydret og rustikke, men bestemt herlige for dem der vil prøve noget nyt.
Esporão (Reserva fra 150kr)
Kæmpe Alentejo hus der både producerer vin til ingen penge, men også gode topvine som fås for overkommelige penge. Deres røde Esporão Reserva produceres primært på Trincadeira, Aragonez [Tempranillo], og noget Cabernet Sauvignon. Det er en krydret sag, men bestemt et fint køb.
Niepoort (fra ca 200kr)
Dirk Niepoort er Portugals store eksperimenteur og en af de store kræfter bag Portugals nye ansigt udadtil. Fra sine vinmarker i nordøstlige hjørne Trás-os-Montes, Douroflodens forlængelse af den spanske vinregion Ribera del Duero, produceres der fremragende vine. Med sit store materiale af forskellige druesorter hylder Dirk Niepoort sit store forbilleder i bl.a. smagen af Duorodalen, Bordeaux og Borgogne. Prøv først Dirks ”Redoma” og rækker pengepungen bør man også prøve ”Batuta” eller ”Charme”.
Quinta do Crasto (optil 200kr)
Igen befinder vi os i Douro regionen og Quinta do Crasto producerer deres bordvine på de gamle portvins druer, the big five: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca. Quinta do Crasto producerer en række top vine fra enkelt marker, men et af de store og interessante gennembrud var deres Reserva vin som i 2005 blev ratet i WineSpectator som 4 bedste vin for 2008.
Cortes de Cima (mellem 100-400kr)
En dansker i Portugal. Cortes de Cima Reserva drives af danske Hans Christian og amerikanske Carrie Jørgensen, som i 1988 realiserede en drøm om at drive en stor vingård. På det 375 hektar store gods, blev der først produceret tomater og meloner, men siden er der plantet 50 hektar vin, hvor af en stor del udgøres af Syrah. Syrah er ikke oprindelig for Portugal, men introduktionen af netop denne drue i det varme Alentejo skulle vise sig at være et særdeles godt træk. Udover Syrah laves vinene bl.a. på Trincadeira, Castelão og Touriga Nacional. Der produceres 3 vine som bør nævnes her. Bordvinen Cortes de Cima og dens fornemme ”Reserva”, og ikke mindst ”Incognito” som laves på 100% Syrah. Da vinen først blev lanceret var Syrah druen naturligvis udenfor det portugisisk reglementet, og derfor fik flasken navnet ”Incognito”.
Quinta do Vale Meão (fra 400kr)
Quinta do Vale Meão er et af Portugals helt store stjerneskud og Vale Meão har været blandt de første til at udvikle Douro dalens nye bordvine. Siden 1950’erne blev vingården blandt andet leverandør til den mytologiske Barca Velha. I 90’erne skiftede Quinta do Vale Meão ejerskab og de gamle lagares (stenkar) som man brugte til vinproduktion i 70’erne blev restaureret og taget i brug igen, nu med moderne udstyr. Da 1999 årgangen første gang så dagens lys var en ny kultvin født.
Pêra-Manca og Cartuxa (fra 170 – 700kr)
I det centrale Alentejo og ved Evora’s gamle bymure ligger et gammelt kloster med der til hørende vingård. Det blev bygget i 1587, men grundet religiøse kontroverser blev vingarden privat eje i 1834. I 1963 overgik vingården til velgørenhedsfonden, Fundação Eugénio de Almeida, som i dag driver stedet. Fortidens religiøse islet er dog ikke helt væk og på flaskerne står der ”Deus labor et constantia” (lidt frit oversat…”Guds arbejde er permanent).
Her laves kultvinen Pêra-Manca som fortjener nogle liner her. Pêra-Manca var allerede et stort navn forinden vinlusens hærgen i 1871. Efterfølgende blev markerne skovet og vinen var tabt. Først i 1987 begyndte man igen at producere vinen og vinen laves nu kun i særdeles gode år. Første årgang udkom i 1990, og siden er det blevet til 91, 94, 95, 2003 og 2005.
Men man behøver ikke starte med at smage (og betale) for en af Portugals helt store vine. Samme producent laver anden vinen Cartuxa, som er væsentlig billigere men som står distancen – by far! Det er en rigtig god vin at starte med.
Barca Velha (fra 870kr mod uhyrlige priser)
Vinen over alle er Portugals første kultvin ”Barca Velha” (den gamle båd). Vinen er nærmest mytologisk og produceres på Douro’s portvinsdruer. Siden den blev til i 1952 har den kun været produceret i særligt gode år. Det er blevet til 15 årgange. Sidste årgang er 2000 som blev frigivet efter 8 års lagering. Vinen har netop skiftet ejerskab, og denne årgang er måske den sidste.
___
Posted by Anders D
